Gennem 1900-tallet er alle samfund blevet stadig mere afhængige af olie, en afhængighed som blev tydelig gennem oliekriserne i 1970’erne og begyndelsen af 1980’erne.
Oliekriserne synliggjorde afhængigheden af olie og de risici, som dette indebærer, og har i mange lande resulteret i energipolitikker med det formål at reducere denne afhængighed. Heri indgår også et beredskab rettet mod sådanne forsyningskriser for olie.
Olie udgør i dag en væsentlig, men ikke-dominerende del af det danske energiforbrug. Ca. 40 % af energiforbruget er således oliebaseret. Af dette olieforbrug er over 50 % i transportsektoren, som er særdeles afhængig af olieprodukter, idet transportsektorens olieforbrug - modsat resten af olieforbruget - på kortere sigt vanskeligt kan erstattes af andre energiformer. Samfundets afhængighed af olieprodukter fremkommer derfor hovedsagelig gennem sammenhængen med transportsektoren.
Den danske oliesektor er primært sårbar over for forsyningsafbrydelser for olie på det globale marked. Der er derimod kun mindre sårbarhed forbundet med nedbrud af infrastruktur i Danmark, som kan give forstyrrelser af olieprodukternes distribution i Danmark.
Olie handles og prisfastsættes globalt. Oliens transport er ikke - som for el og naturgas - bundet til lednings- og rørsystemer. Oliemarkedet er således i alt væsentligt globalt og forsyningssikkerhed for olie må tilsvarende sikres på et globalt grundlag.
Den væsentligste risiko er derfor en forsyningskrise for olie på det globale marked. Sådanne kriser har store økonomiske konsekvenser for verdensøkonomien og for de enkelte lande. Der er derfor gennem internationalt samarbejde etableret et omfattende og effektivt beredskab over for denne risiko. Dette samarbejde er baseret på solidaritet mellem landene.
I forhold til sådanne oliekriser er det principielt uden betydning, at Danmark p.t. er selvforsynende med råolie, da man i en krisesituation som følge af den internationale solidaritet vil få de samme problemer som de lande, der importerer olie.
Forsyningssikkerhed for olie sikres derfor gennem et bredt internationalt samarbejde. Ingen lande kan klare en olieforsyningskrise alene. Dette internationale samarbejde varetages primært af Det Internationale Energiagentur (IEA). Derudover er der en EU-regulering på området. Disse internationale forpligtelser er bestemmende for det danske beredskab. Læs mere via underpunkterne til venstre.