Elforsyningssikkerhed

Forsyningssikkerheden er et kollektivt gode: Hvis én elforbruger mister forsyning, sker dette samtidigt for mange, evt. alle, forbrugere. Forsyningssikkerheden er aldrig 100%, men typisk 99 komma et-eller-andet %.

Ved elforsyningssikkerheden forstås sandsynligheden for, at der er el til rådighed, når forbrugeren efterspørger den.

Forsyningssikkerheden er et kollektivt gode: Hvis én elforbruger mister forsyning, sker dette samtidigt for mange, evt. alle, forbrugere. Enkelte forbrugere (hospitaler og visse virksomheder) har dog valgt at investere i nødstrømsanlæg, der kan køre, uanset at forsyningen svigter fra det offentlige net. Disse forbrugere har derved en lidt højere forsyningssikkerhed end gennemsnitsforbrugeren.

Forsyningssikkerheden er aldrig 100%, men typisk 99 komma et-eller-andet %. Hvis man krævede 100% elforsyningssikkerhed, ville det være det samme som at kræve, at der skulle investeres uendeligt mange penge i elsystemet. Det vanskelige er at fastlægge, hvor tæt på 100% forsyningssikkerheden skal eller bør være. Dette beror på en teknisk/økonomisk afvejning.

Eksistensen af internationale elforbindelser gør, at landene – ud over at handle el på forbindelserne - kan hjælpe hinanden i mangelsituationer, f.eks. ved kraftværkshavarier. Sikring af forsyningssikkerheden er derfor en opgave, der i et vist omfang deles internationalt.
 
Ansvaret for opretholdelse af elforsyningssikkerheden er efter elforsyningslovens § 27a placeret hos den systemansvarlige virksomhed, Energinet.dk.

Et tilnærmet indtryk af niveauet for forsyningssikkerheden gives i figuren nedenfor, som viser hyppigheden af afbrydelser i elforsyningen, fordelt på årsag. Det fremgår af figuren, at langt de fleste situationer, hvor elforbrugere kobles fra, skyldes netfejl, dvs. situationer hvor der egentlig er elproduktionskapacitet nok, men hvor nettet ikke er i stand til at transportere strømmen frem til forbrugerne. Det fremgår også, at de fleste fejl er lokale. Situationer, hvor der ikke er produktionskapacitet til rådighed (eller mulighed for at importere), og som giver strømudfald i hele det samkørende elområde, er ret sjældne. 

Søljediagram med forsyningssvigt fordelt på årsag 1994-2003
Energistyrelsen er sammen med de systemansvarlige virksomheder ved at færdiggøre et projekt om elforsyningssikkerhed. Projektet er omtalt i vedlagte uddrag fra Energinyt.

Den 23. september 2003 indtraf en større strømafbrydelse i Østdanmark og Sydsverige. Hændelsesforløbet er beskrevet i Endelig Rapport om Strømafbrydelsen.

Energistyrelsen har fået konsulentfirmaet, COWI, til at vurdere omkostningerne ved svigt af elforsyningen. I rapporten om omkostninger ved elforsynims-svigt findes bl.a. en beskrivelse af andre større elafbrydelser.

Nordisk Ministerråd har fået udarbejdet en rapport om sårbarheden af det nordiske elsystem i maj 2004.

Energistyrelsen      Amaliegade 44      1256 København K      Tlf: 33 92 67 00      Fax: 33 11 47 43      ens@ens.dk      Yderligere kontaktinformation