Energieffektiviteten ved indvinding af olie og gas er kortlagt og initiativer til at øge energieffektiviteten er opstillet og omsat i en handlingsplan.
Status for energieffektiviseringshandlingsplanenI starten af juni 2010 er der givet en status for handlingsplanen med de danske operatører om en styrket indsats for at reducere energiforbruget offshore.
Statusrapporten beskriver, hvad der opnået med handlingsplanen og hvilke analyser, der er gennemført, frem til maj 2010. Statusrapporten og de tilhørende bilag og delrapporter kan ses under læs mere.
Energieffektiv indvinding
I den brede energipolitiske aftale af 21. februar 2008 opstilles mål for udviklingen af det danske energiforbrug i årene 2008-2011. Et af de overordnede mål i energiaftalen er en reduktion i det danske bruttoenergiforbrug på 2 pct. i 2011 og 4 pct. i 2020 i forhold til 2006.
Af aftalen fremgår det, at en kortlægning af energiforbruget offshore og oplæg til initiativer til en mere energieffektiv indvinding af olie og gas i Nordsøen skulle udarbejdes inden udgangen af 2008.
På den baggrund har Energistyrelsen med bidrag fra de danske operatører udarbejdet redegørelsen ”
Kortlægning og oplæg til initiativer til en mere energieffektiv indvinding af olie og gas” dec. 2008 Brændstofforbrug Kortlægningen viser, at energiforbruget offshore, der opdeles i brændstofforbrug og flaring, har befundet sig på et konstant niveau på omkring 35 mio. GJ årligt gennem de senere år. Heraf gik de 20 pct. i 2006 til flaring.
Flaring
Afbrænding af gas uden nyttiggørelse kaldes flaring. Flaring sker på alle offshore platforme med behandlingsanlæg og er nødvendig af sikkerhedshensyn i de tilfælde, hvor anlæggene skal tømmes for gas hurtigt.
95 pct. af brændstofforbruget (excl. flaring) er naturgas, der anvendes i gasturbiner. Heraf går halvdelen til produktion af el og til at drive vandinjektionspumper, mens den resterende halvdel går til at komprimere naturgassen til et højere tryk. Naturgassen komprimeres til et højere tryk dels for at kunne eksportere den til land gennem rørledningerne, dels til brug som løftegas i olieproduktionsboringer.
De resterende 5 pct. af brændstofforbruget udgøres af flydende brændstof.
EnergiintensitetEnergiintensiteten beskriver, hvor meget energi, der bruges på at producere en energienhed. Det konstante energiforbrug offshore skal sammenholdes med en faldende olie- og gasproduktion. Det betyder, at energiintensiteten har været stigende fra omkring 2005.
Dette er en konsekvens af, at der i bestræbelserne på at øge indvindingsgraden, i stigende grad anvendes vandinjektion på felterne. Både i forbindelse med injektionen af vand i reservoiret og i den efterfølgende adskillelse af det producerede olie og vand anvendes der betydelige mængder energi.
Sammenholdes energiforbruget derimod med den samlede mængde væske (olie og vand), der produceres, er der sket et fald i energiintensiteten og der forventes ikke en stigning i de kommende år.
Handlingsplan for reduktion af energiforbruget offshore Klima- og energiministeren har på baggrund af redegørelsen om ”
Kortlægning og oplæg til initiativer til en mere energieffektiv indvinding af olie og gas” dec. 2008 aftalt en handlingsplan med de danske operatører om en styrket indsats for at reducere energiforbruget offshore. Handlingsplanen indeholder en række initiativer til energieffektivisering, herunder indførelse af energiledelse, som samlet set for perioden 2006-2011 forventes at føre til et fald i energiforbruget på 3 pct. mod tidligere en svag stigning på 1,5 pct. Initiativerne forventes at føre til en samlet besparelsesindsats på omkring 4,5 pct. i forhold til 2006.
Omkring en fjerdedel af de forventede besparelser skyldes reduceret flaring som følge af en omlægning af driften.
Handlingsplanen indeholder endvidere en arbejdsplan for yderligere analyser.