Miljø

Beskrivelse af de miljømæssige krav på offshoreanlæg, VVM, udledninger til vand og luft, energieffektiv indvinding samt offentliggørelser af ansøgninger og afgørelser.

SkallerMiljømæssige krav på offshoreanlæg er fastsat gennem regler dels efter undergrundsloven (lov om anvendelse af Danmarks undergrund, jf. lovbekendtgørelse nr. 889 af 4. juli 2007 med senere ændringer) og kontinentalsokkelloven (lov om kontinentalsoklen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1101 af 18. november 2005 med de ændringer, der følger af lov nr. 548 af 6. juni 2007) og dels efter havmiljøloven (lov om beskyttelse af havmiljøet, jf. lovbekendtgørelse nr. 929 af 24. september 2009 med de ændringer, der følger af lov nr. 484 af 11. maj 2010). Tilsynet med miljøet varetages af Miljøstyrelsen.

Krav om VVM-redegørelse
Ansøgning til Energistyrelsen om godkendelse af en indvindingsplan for olie- og gasfelter efter undergrundsloven og om etablering af rørledninger efter kontinentalsokkelloven skal ledsages af en vurdering af aktiviteternes virkning på miljøet (VVM) og en redegørelse for, hvorledes disse er søgt nedbragt gennem blandt andet anvendelse af BAT (Best Available Technique).

Der er dog tilfælde, hvor denne type ansøgninger ikke kræver en VVM-vurdering. Kriterierne fremgår af Energistyrelsens bekendtgørelse nr. 684 af 23. juni 2011 om VVM, konsekvensvurdering vedrørende internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter ved projekter offshore om efterforskning og indvinding af kulbrinter, lagring i undergrunden, rørledninger, m.v.(VVM-bekendtgørelsen).

Energistyrelsen      Amaliegade 44      1256 København K      Tlf: 33 92 67 00      Fax: 33 11 47 43      ens@ens.dk      Yderligere kontaktinformation