Udledninger til luften består blandt andet af gasserne CO
2 (kuldioxid) og NOx (kvælstofilte), mens der udledes vand indeholdende olierester og kemikalier til havet.
CO2-udledninger
Udledninger af CO
2 til luften kommer fra afbrænding af gas og dieselolie. Ved produktion og transport af olie og gas forbruges betydelige energimængder. Det er desuden nødvendigt at afbrænde en del gas, der af sikkerhedsmæssige eller anlægstekniske grunde ikke kan nyttiggøres (flaring).
Folketinget vedtog i juni 2004 lov om CO
2-kvoter, der fastlægger den danske del af den europæiske CO
2-kvoteordning. CO
2-kvoteordningen er en væsentlig del af den danske klimastrategi for at indfri Danmarks internationale forpligtelser under Kyoto Protokollen. Ordningen omfatter alle 25 medlemslande i EU med samlet flere end 10.000 produktionsenheder i EU. Fra 1. januar 2005 er knap 380 produktionsenheder i Danmark omfattet, heraf er 7 i offshoresektoren.
En produktionsenhed er en teknisk enhed, der består af et eller flere anlæg, beliggende på samme lokalitet. Produktionsenheder til indvinding af olie og gas er omfattet, hvis den samlede indfyrede effekt på anlæg til energiproduktion er på 20 MW eller derover. Såvel produktion af energi til brug ved indvindingen af olie og gas, som afbrænding af kulbrinter (flaring) uden energiudnyttelse er omfattet på sådanne produktionsenheder.
I offshoresektoren består en produktionsenhed af alle anlæg på et felt, uanset om de er placeret på en eller flere platforme eller behandler kulbrinter fra flere felter. Ved et felt forstås feltafgrænsningen af et område i henhold til tilladelser efter undergrundsloven.
Tilladelser til at udlede CO
2 er givet til de produktionsenheder, der er omfattet af kvoteordningen. Med tilladelsen forpligtes de enkelte produktionsenheder bl.a. til at overvåge og måle CO
2-udledningen fra produktionsenheden. Hvorledes overvågningen og målingen gennemføres er beskrevet i en overvågningsplan, som produktionsenheden har fået godkendt sammen med udledningstilladelsen.
Hver produktionsenhed har fået tildelt en vis mængde gratiskvoter først for perioden 2005-2007 og senest for perioden 2008-2012. Disse gratiskvoter er blevet sat ind på en konto for hver produktionsenhed i Kvoteregisteret. Kvoterne er omsættelige og kan handles på det europæiske kvotemarked.
Siden 2005 har produktionsenhederne overvåget deres CO
2-udledninger og hvert år efterfølgende i marts måned har de rapporteret deres samlede udledninger for året. Med udgangen af april måned har produktionsenhederne returneret kvoter via kvoteregisteret svarende til deres udledning for det foregående år.
Udledning af NOx Miljøministeriet fremlagde i 2006 en teknisk økonomisk rapport om NOx-udledningen i Danmark bl.a. for at belyse, hvilke reduktionsmuligheder, der ville være de bedste for at Danmark kunne opfylde forpligtelserne i EU-direktivet om nationale emissionslofter (NEC-direktivet) i 2010 og videre frem.
Folketinget vedtog den 17. juni 2008 en lov, der pålægger en generel NOx-afgift på luftemissioner på 5 kr. pr. kg med virkning fra 1. januar 2010. Loven, som også omfatter offshoresektoren, er et af flere tiltag, der skal sikre, at Danmark opfylder forpligtelserne i EU-direktivet. For nye anlæg, der skal installeres offshore, vil det af VVM-redegørelserne fremgå, at nye maskiner vil blive low-NOx anlæg, dvs. anlæg med lave NOx-emissioner, i det principperne for Best Available Technique (BAT) og Best Environmental Practice (BEP) følges.
Udledninger til havet 
Fra produktion af olie og gas og fra boring af brønde udledes der kemikalie- og olierester samt materiale fra undergrunden til havet. Desuden kan der forekomme utilsigtede spild.
For at mindske miljøpåvirkningerne fra udledningen af kemikalierester substitueres miljøskadelige kemikalier med mindre miljøskadelige kemikalier, hvor det er muligt. Udledningen af olierester søges også begrænset.
Regulering af udledningen Udledninger til havet reguleres af havmiljøloven og miljøministerens Offshore-handlingsplan, der bl.a. sætter mål for udledningen af olieholdigt vand. Desuden har Danmark gennem aftaler i den internationale havmiljøkonvention, OSPAR, forpligtet sig til at regulere udledningerne i lighed med de øvrige nordsølande. Medlemslandene i OSPAR vedtog i 2001 en rekommandation om at nedbringe den samlede mængde udledt olie med 15 pct. i forhold til 2000-niveauet i perioden frem til 2006. Tilsvarende blev det vedtaget at sænke max. niveauet for olieindholdet i det udledte vand fra 40 til 30 mg/l.
Miljøministeren iværksatte Offshorehandlingsplanen i 2005, da det imod slutningen af perioden stod klart at Danmark ikke kunne leve op til de 15 pct.'s reduktion af 2000-niveauet inden periodens udløb. Som forudsat i 2005 planen blev handlingsplanen revideret i august 2008. I den forbindelse blev der bl.a. igangsat et udredningsarbejde for at undersøge mulighederne for yderligere at reducere udledningen af olie med produceret vand.
Miljøstyrelsen fører løbende tilsyn med, at operatørerne opfylder Offshorehandlingsplanen, og styrelsen sender årligt en statusrapport til Folketinget. De danske operatører (DONG E&P A/S, Hess Denmark ApS og Mærsk Olie og Gas A/S) udarbejder desuden hver især årligt en offentligt tilgængelig rapport, der redegør for miljøpåvirkninger som følge af olie- og gasproduktionen i den danske del af Nordsøen.