Beskrivelse af olie- og gasproduktionens betydning for dansk økonomi, investeringer og udgifter, værdien af produktionen, økonomiske prognoser, økonomiske vilkår og forhold for licenshavere.
Det danske samfund er afhængig af energi, og i mange år var Danmark afhængig af import af energi, herunder olie fra andre lande.
Efter oliekriserne i 1970’erne med voldsomme prisstigninger på olie, besluttede den danske stat, at mindske afhængigheden af de arabiske olielande.
Den danske produktion af olie og gas begyndte i 1972 fra Dan feltet. Siden er produktionen af olie og gas steget markant. Indvindingen af kulbrinter har bidraget til, at Danmark har været selvforsynende med energi siden 1997.
Olie- og gasproduktionen påvirker samfundsøkonomien
Olie- og gasproduktionen fra Nordsøen har en stor værdi og påvirker i høj grad samfundsøkonomien. Det sker via skatteindtægter, effekterne på handels- og betalingsbalancen samt via overskuddet fra olie- og gassektoren.
Over de seneste 50 år har olieselskaberne investeret store summer i efterforskning samt udbygning og drift af de danske felter.
Olie- og gasproduktionen skaber desuden arbejdspladser for mange mennesker, både på land og offshore.