Staten modtager indtægter fra indvindingen af olie og naturgas i
Nordsøen via direkte indtægter fra forskellige skatter og afgifter:
selskabsskat, kulbrinteskat, produktionsafgift,
olierørledningsafgift, dispensationsafgift og overskudsdeling.
Staten modtager indtægter fra indvindingen af olie og naturgas i
Nordsøen via direkte indtægter fra forskellige skatter og afgifter:
selskabsskat, kulbrinteskat, produktionsafgift,
olierørledningsafgift, dispensationsafgift og
overskudsdeling.
Med en andel på ca. 32 pct. er selskabskatten den væsentligste
indtægtskilde for staten. Fordelingen af statens skatteindtægter i
2010 fremgår af figuren nedenfor.
Statens samlede indtægter fra kulbrinteindvindingen i Nordsøen
beløber sig i perioden 1963 – 2010 til ca. 287 mia. kr. i
2010-priser. Figuren nedenfor viser udviklingen i statens indtægter
fra 1963-2010.
Der findes også en oversigt over udviklingen i de samlede
skatteindtægter fordelt på de forskellige skatter og afgifter i de
seneste 5 år.
Se oversigten over skatteindtægter de sidste 5 år
her.
Udviklingen i 2010 har været præget af
fald i produktion og stigning i oliepris og valutakurs. De samlede
indtægter for 2010 skønnes til 23,7 mia. kr. Det er et fald i
forhold til 2009 på knap 4 pct.
Statens andel af overskuddet fra olie- og gasproduktionen opgjort i
indtjeningsår, skønnes i 2010 at være 61 pct. Marginalskatten er
ca. 71 pct. efter de nye regler, inklusiv overskudsdeling og ca. 29
pct. efter de gamle regler eksklusiv kulbrinteskat. Reglerne for
kulbrintefradrag bevirker, at selskaber, der beskattes efter de
gamle regler, i praksis ikke betaler kulbrinteskat. Licenser, som
er tildelt før 2004, beskattes efter de gamle regler.
Statens finanser (DAU-saldo) og statens indtægter
fra Nordsøen.
Fremtidige skøn
Skatteministeriet skønner at statens samlede indtægter vil være
omkring 23 - 30 mia. kr. pr. år fra 2011 til 2015 med et
olieprisforløb på 110 US$ pr. tønde.
Klik her for at se statens forventede indtægter
illustreret i 3 oliepris forløb de kommende 5 år.
De fremtidige skøn over selskabs- og kulbrinteskatten indeholder en
usikkerhed omkring olieprisen, produktionen og dollarkursen. Hertil
kommer en usikkerhed knyttet til beregningernes stiliserede
forudsætninger med hensyn til blandt andet selskabernes
finansieringsudgifter.