Statens indtægter

Staten modtager indtægter fra indvindingen af olie og naturgas i Nordsøen via direkte indtægter fra forskellige skatter og afgifter: selskabsskat, kulbrinteskat, produktionsafgift, olierørledningsafgift, dispensationsafgift og overskudsdeling.

Staten modtager indtægter fra indvindingen af olie og naturgas i Nordsøen via direkte indtægter fra forskellige skatter og afgifter: selskabsskat, kulbrinteskat, produktionsafgift, olierørledningsafgift, dispensationsafgift og overskudsdeling.

Med en andel på knap 35 pct. er kulbrinteskatten den væsentligste indtægtskilde for staten. Fordelingen af statens skatteindtægter i 2008 fremgår af figuren nedenfor. 


Fordeling af statens indtægter i 2008. Klik for større figur


Statens samlede indtægter fra kulbrinteindvindingen i Nordsøen beløber sig i perioden 1963 – 2008 til ca. 229 mia. kr. i 2008-priser. Figuren nedenfor viser udviklingen i statens indtægter fra 1963-2008.


Udvikling i statens indtægter 1972-2008. Klik for større figur


Der findes også en oversigt over udviklingen i de samlede skatteindtægter fordelt på de forskellige skatter og afgifter i de seneste 5 år. Se oversigten over skatteindtægter de sidste 5 år her.

Udviklingen i 2008 har været præget af et fald i olieproduktion og fluktuationer i både dollarkurs og oliepris. Statens samlede indtægter i 2008 skønnes til 35,9 mia. kr. Det er en stigning på knap 30 pct. fra 2007 og større end de rekordstore indtægter på 31,5 mia. kr. i 2006.

Som det fremgår af denne figur udgør statens indtægter knap 50 pct. af statens overskud i 2008.


Fremtidige skøn
Skatteministeriet skønner at statens samlede indtægter vil være omkring 13 - 22 mia. kr. pr. år fra 2009 til 2013 med et olieprisforløb på 60 US$ pr. tønde. Klik her for at se statens forventede indtægter illustreret i 3 oliepris forløb de kommende 5 år.

De fremtidige skøn over selskabs- og kulbrinteskatten indeholder en usikkerhed omkring olieprisen, produktionen og dollarkursen. Hertil kommer en usikkerhed knyttet til beregningernes stiliserede forudsætninger med hensyn til blandt andet selskabernes finansieringsudgifter.


Kontakt

Jens Skov-Spilling

Specialkonsulent

Energiindvinding

Tlf. 3392 7573
jsk@ens.dk

Jens Skov-Spilling
Energistyrelsen      Amaliegade 44      1256 København K      Tlf: 33 92 67 00      Fax: 33 11 47 43      ens@ens.dk      Yderligere kontaktinformation