DONG Energy skal opføre og drive Anholt Havmøllepark. Parken
skal være 400 MW og vil producere, hvad der svarer til 400.000
husstandes forbrug af miljøvenlig strøm.
DONG Energy har vundet Energistyrelsens udbud af anlæg og drift af
Anholt Havmøllepark. DONG Energy er blevet tildelt en koncession,
tilladelse til yderligere forundersøgelser og tilladelse til at
etablere vindmølleparken.
Tilladelserne samt analyser af prisen m.m. ses under "Læs mere" i
højre side.
Energinet.dk vil være ansvarlig for finansieringen og etableringen
af en offshore transformerplatform og søkablet til land.
Et nyt søkabel fra havmølleparken til øen Anholt vil forsyne
Anholts beboere med VE-strøm og vil i vid udstrækning erstatte den
dieselgenererede strøm, som nu forsyner øen.
Du kan læse mere om Anholt Havmøllepark på
DONG Energys hjemmeside
Baggrund
Anholt Havvindmøllepark er en del af den energipolitiske aftale fra
februar 2008 mellem den daværende danske regering og alle
Folketingets partier bortset fra Enhedslisten.
Energinet.dk's VVM-redegørelse var i høring i perioden fra d. 8.
januar til d. 8. marts 2010. Du kan læse
VVM-redegørelsen og baggrundsrapporterne her,
og til højre under "Læs mere" kan du finde en sammenfatning af de
indkomne høringsssvar.
På
Energinet.dk's hjemmeside kan du desuden finde
data og kort fra geotekniske, geofysiske og metoceane
undersøgelser.