Biomassepriser
Teoretisk set kan energiforbrug i alle dele af energisektoren erstattes med bioenergi.
Men de forskellige former for bioenergi adskiller sig m.h.t. pris og anvendelighed, og de har derfor varierende samfundsøkonomisk konkurrencedygtighed afhængigt af, hvor i energisektoren de anvendes.
Faste biobrændsler såsom halm og flis er billigst. Prisen synes at have været ret konstant i størrelsesorden 30-35 kr./GJ med en svagt faldende tendens indenfor de sidste 15 år.
Træpiller er typisk ca. 10 kr./GJ dyrere. Træpilleprisen har svinget noget de seneste år og må betegnes som mindre forudsigelig end prisen på halm og træ.Biogas anvendes kun lokalt og har således ikke nogen markedspris.
Det kan dog noteres, at 80-90 kr./GJ er et typisk prisniveau ved brug af biogas på de decentrale kraftvarmeværker.Da biodiesel stort set ikke anvendes i Danmark, kan markedsprisen kun vurderes med usikkerhed. Men hvis markedsprisen på basis af prisniveauet i Noreuropa skønnes at være omkring 5,50 kr./ltr., svarer dette til en pris på ca. 167 kr./GJ.
En lignende usikkerhed gælder markedsprisen på etanol (sprit) som transportbrændstof. En skøn for markedsprisen kan være 4,25 kr./ltr., hvilket ville svare til en pris på ca. 202 kr./GJ.