De danske ressourcer af biomasse, som kan anvendes til energiproduktion, er på 165 PJ om året. Godt halvdelen af denne ressource udnyttes i dag.
Fordelingen på halm, træ, biomasse til biogas og affald fremgår af tabellen herunder. Omkring 1/3 af de danske halmressourcer og kun 1/10 af de danske biogasresseourcer anvendes til energiproduktion. En meget stor del af de danske træ- og affaldsressourcer bruges, faktisk importeres en stigende andel træ til energiformål.I 2000 blev der importeret flis og træpiller svarende til godt 2% af det danske forbrug af biomasse til energiformål.
Denne andel udgør er steget betydeligt i de efterfølgende år. F.eks. importeredes over 85 pct. af alle træpiller i Danmark i 2006. De danske ressourcer af egnet biomasse til energiformål er således på vej til at blive sekundære. Den danske produktion og eksport af biodiesel samt produktion af fiskeolie på i alt 4,7 PJ i 2006 indgår ikke i nedenstående tabel.
Tabel: Ressourcer af biomasse til energiformål i Danmark i 2006:
| PJ |
Dansk potentiale |
Forbrug af danske ressourcer |
Import |
| - halm |
55 |
18,6 |
0 |
| - træ |
40 |
33,7 |
16,1 |
| - biomasse til biogas |
40 |
3,9 |
0 |
| - bionedbrydeligt affald |
30 |
31,0 |
0 |
| I alt |
ca. 165 |
87,3 |
16,1 |
De danske ressourcer kan øges i et vist omfang i fremtiden. Det kan ske via brug af brakarealer til dyrkning af energiafgrøder. Det er også muligt, at øget energiudbytte kan prioriteres i avlsarbejde og valg af afgrøder og sorter i jordbruget. Det kan desuden ikke udelukkes, at akvatisk biomasse (havalger m.m.) på længere sigt kan blive relevant også som et bidrag i energiforsyningen. Omvendt kan ressourcegrundlaget også blive mindre end det nuværende. Udlægning af større arealer til uudnyttet natur vil trække i den retning.
Effektiviteten i udnyttelsen af biobrændslerne kan også forbedres. Både elvirkningsgrader og totalvirkningsgrader forbedres gradvist med den teknologiske udvikling. De danske affaldsforbrændingsanlæg har eksempelvis et uudnyttet fjernvarmepotentiale på skønsmæssigt omkring 5 PJ pr. år, som i dag udledes som vanddamp med røggassen. Denne energimængde vil i fremtiden kunne nyttiggøres via etablering af røggaskondensering. Teknologien hertil anvendes allerede i dag på en stor del af de svenske affaldsforbrændingsanlæg.