I Danmark har vi lovpligtig energimærkning af bygninger ved
salg, udlejning samt regelmæssigt hvert 10. eller 7. år afhængigt
af besparelsespotentialet for store bygninger.
Energimærkning af bygninger har to formål:
- Mærkningen skal synliggøre bygningens energiforbrug og skal
dermed virke som en form for varedeklaration, når en bygning sælges
eller udlejes.
- Mærkningen skal give et overblik over de energimæssige
forbedringer, som er rentable at gennemføre – hvad de går ud på,
hvad de koster at gennemføre, og hvor stor besparelse der kan opnås
på el- og varmeregninger.
Mærkning udføres af en energikonsulent, som måler bygningen op
og undersøger kvaliteten af isolering, vinduer og døre,
varmeinstallation m.v. På det grundlag beregnes bygningens
energiforbrug under standardbetingelser for vejr, familiestørrelse,
driftstider, forbrugsvaner m.v.
Det beregnede forbrug er en ret præcis indikator for bygningens
energimæssige kvalitet – i modsætning til det faktiske forbrug, som
naturligvis er stærkt afhængigt både af vejret og af de vaner, som
bygningens brugere har. Nogle sparer på varmen, mens andre fyrer
for åbne vinduer eller har huset fuldt af teenagere, som bruger
store mængder varmt vand.
Mærket fortæller altså om bygningens kvalitet – ikke om måden den
bruges på eller om vinteren var kold eller mild.
Mærkeskalaen går fra A til G og svarer til den, som kendes fra en
række energiforbrugende produkter, blandt andet hårde
hvidevarer.
Boliger, offentlige bygninger og bygninger til handel og service er
omfattet af reglerne om energimærkning.