Energistyrelsen giver tilladelse til 7 vindmøller nord for Sprogø

Energistyrelsen har den 29. december 2008 givet Sund & Bælt tilladelse til etablering af 7 havvindmøller nord for Sprogø. Møllerne forventes opstillet i løbet af 2009.

5. januar 2009

Vindmøllerne vil blive opstillet på en ret linje nord for Sprogø og parallelt med Østbroens linjeføring. Det er Sund & Bælts ønske at sikre, at det energiforbrug, som drift og vedligehold af selskabets samlede infrastruktur afstedkommer, dækkes af vindmøllestrøm. Vindmøllerne vil have en samlet effekt på 21 MW.

Klager over denne tilladelse kan inden onsdag den 27. januar 2009 indbringes skriftligt for Energiklagenævnet, Frederiksborggade 15, 1369 København K (jf. § 89a i elforsyningsloven). Sund & Bælt må ikke udnytte tilladelsen før klagefristen er udløbet. Eventuelle klager har ikke opsættende virkning, medmindre Energiklagenævnet bestemmer andet. Energiklagenævnets afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Energistyrelsen      Amaliegade 44      1256 København K      Tlf: 33 92 67 00      Fax: 33 11 47 43      ens@ens.dk      Yderligere kontaktinformation