Den danske produktion af naturgas faldt i 2009

Der blev i 2009 produceret 8,0 mia. Nm3 naturgas fra de danske felter i Nordsøen. Det er et fald på 16,5 pct. sammenlignet med 2008.

29. januar 2010

Der blev i 2009 produceret 8,0 mia. Nm3 naturgas fra de danske felter i Nordsøen. Det er et fald på 16,5 pct. sammenlignet med 2008. Faldet skyldes især en mindre afsætning af naturgas til eksport, men også et mindre indenlandsk naturgasforbrug i 2009.

Det indenlandske naturgasforbrug faldt i 2009 med 3,9 pct. til 4,2 mia. Nm3.

Eksporten af naturgas faldt 27,4 pct. som følge af et markant fald i eksporten til både Tyskland og Holland.

Naturgasforsyning og -forbrug i Danmark i 2008 og 2009

Enhed: Mio. Nm3 2008 2009 Pct. vis.
ændring
 Produktion 9 565 7 989 -16,5
 Import  -  - -
 Eksport  5 229 3 798 -27,4
 Lagertræk og statistisk difference  -14 10 -
 Indenlandsk forbrug, inkl. fuel offshore 4 351 4 181 -3,9

Eksport af naturgas:
 Mio. Nm3 I alt Holland Sverige Tyskland
2005 5 288 2 127 883 2 279
2006 4 964 2 164 924 1 876
2007 4 282 2 161 954 1 168
2008 5 229 2 032 866 2 331
2009 3 798 1 560 1 156 1 082

 Mere detaljerede oplysninger:
Energistyrelsen publicerer månedlige oplysninger om naturgasforsyning og -forbrug på sin hjemmeside. Kilderne til statistikken erDONG energy og Energinet.dk. Den månedlige naturgasstatistik indeholder følgende oplysninger:

  • Naturgasproduktion
  • Import og eksport af naturgas fordelt på lande
  • Lagerbeholdning
  • Indenlandsk naturgasforbrug fordelt på tre regioner

På Energistyrelsens side om månedsstatistikken finder man oplysninger for perioden januar 2002 til og med december 2009.


Kontakt

Ali A. Zarnaghi

Fuldmægtig

Undergrund og forsyning

Tlf. 3392 6840
aaz@ens.dk

Ali A. Zarnaghi
Energistyrelsen      Amaliegade 44      1256 København K      Tlf: 33 92 67 00      Fax: 33 11 47 43      ens@ens.dk      Yderligere kontaktinformation