EUDP, Green Labs DK, Fornyelsesfonden og DI Energibranchen afholder to konferencedage om finansieringsmuligheder for udvikling af grønne løsninger.
20. december 2011
EUDP, Green Labs DK, Fornyelsesfonden og DI Energibranchen sætter fokus på, hvordan danske virksomheder kan blive bedre rustet til at udvikle grønne løsninger. Det sker på to konferencedage om finansieringsmuligheder den 18. og 19. januar 2012 i Århus og København.
Hvis Danmark skal realisere et samfund uafhængigt af fossile brændsler, er det vigtigt at fastholde og styrke forsknings- og udviklingsindsatsen og markedsmodningen af nye grønne løsninger.
På konferencen kan du høre om mulighederne for at få tilskud til energiteknologiske projekter fra EUDP og Fornyelsesfonden. Du kan høre om Green Labs DK. Du kan høre om virksomheders erfaringer med udviklingsprojekter. Og du kan få lejlighed til at sparre med programmernes medarbejdere og få feedback på din projektidé.
- EUDP og Green Labs DK støtter udvikling, demonstration og testfaciliteter til nye klimavenlige energiteknologier
- Fornyelsesfonden støtter udvikling og markedsmodning af nye grønne løsninger. Blandt andet inden for energi-, miljø-, og bioteknologi
Tid og sted:
Tilmeld dig enten:
Onsdag den 18. januar i Århus
Aarhussalen
Skt. Knuds Torv 3
8000 Århus C
Eller:
Torsdag den 19. januar i København
Radisson Blu Falconer Hotel
Falconer Allé 9
2000 Frederiksberg
Fristen for tilmelding er den 14. januar. Der er præsentationer om formiddagen og efter en let frokost er der mulighed for individuel sparring med programmerne om projektideer.
Ved tilmeldingen kan du angive om du ønsker en aftalt konsultation med enten EUDP eller Fornyelsesfonden om dit projekt.
Tilmelding kan ske på Dansk Industris hjemmeside
Læs programmet her
Yderligere oplysninger: Bodil Harder, E-mail: bha@ens.dk, Telefon: 33926797