Danmark kan regne med at fortsætte som nettoeksportør af olie til og med 2018 og af gas til og med 2020. Realiseres efterforskningspotentialet, kan Danmark fastholde positionen som nettoeksportør frem til 2035.
8. juni 2010
Af journalist Steen Hartvig Jacobsen
Energistyrelsens forventninger til den fremtidige produktion af olie og gas i Nordsøen viser, at Danmark kan regne med at fortsætte som nettoeksportør af olie til og med 2018 og af gas til og med 2020. De nyeste fem års prognoser viser faldende produktion indtil 2015, hvor nye felter ventes taget i brug, og planlagte udbygninger af eksisterende felter er gennemført.
Prognoser viser faldende produktion
På kort sigt ventes olieproduktionen at falde med en tredjedel fra ca. 15,2 mio. m3 i 2009 til ca. 10 mio. m3 i 2014. I 2010 ventes en produktion på 13,4 mio. m3.
I 20 års prognoserne udarbejder Energistyrelsen et forventet forløb, der suppleres med mulige bidrag fra forbedret indvindingsteknologi og forventninger til nye fund. Hvis det fx kan lykkes at hæve den gennemsnitlige indvindingsgrad fra de forventede 23,6 % med fem procentpoint frem mod 2035, og hvis Energistyrelsens forhåbninger til efterforskningspotentialet opfyldes, kan Danmark stort set fastholde sin position som nettoeksportør af olie frem til 2035. De ekstra teknologiske ressourcer ventes frem mod 2020 at komme fra flere forskellige teknologioptimeringer, mens CO2-injektion kan få betydning efter 2020. Mærsk Olie og Gas arbejder sammen med bl.a. finske partnere på at få EU-støtte til et demonstrationsprojekt med denne teknologi i et af sine danske felter.
For gas kan udvikling af ny brøndteknologi sammen med nye fund medføre, at Danmarks status som nettoeksportør kan opretholdes til efter 2030.
Energistyrelsen opdaterer sin 5-årsprognose hvert halve år, mens 20-årsprognosen opdateres hvert år i forbindelse med udgivelsen af olie- og gasrapporten.
Nyt klassifikationssystem for ressourcer
De nyeste prognoser er udarbejdet på grundlag af et revideret klassifikationssystem for olie- og gasressourcer, der i højere grad matcher det meget udbredte system SPE-PRMS fra den internationale organisation for olieingeniører Society of Petroleum Engineers. PRMS er en forkortelse for Petroleum Resources Management System og deler ressourcerne op i tre klasser: Reserver, betingede ressourcer og efterforskningsressourcer. I Energistyrelsens system er der tilføjet en fjerde klasse ”Teknologiske ressourcer” som er den mulige indvinding ved brug af ny eller forbedret teknologi.
Reserver omfatter indvinding fra eksisterende produktionsanlæg og sandsynlige udbygninger. Reserverne opdeles i to kategorier: 1. Igangværende indvinding fra produktionsanlæg og besluttet udbygning fra godkendte udbygningsplaner, 2. Sandsynliggjort udbygning, der omfatter videreudbygning af eksisterende anlæg og udbygning af nye felter fra endnu ikke godkendte udbygningsplaner samt planer, der forventes gennemført inden for de følgende ca. fem år.
Klassen for ”Betingede ressourcer” omfatter udbygningsmuligheder, hvor det tekniske eller kommercielle beslutningsgrundlag endnu ikke er færdiggjort. Kategorien Afventende udbygning omfatter projekter, hvor indsamling af seismik og/eller vurderingsboringer vidner om et konkret potentiale for kommerciel udbygning, Uafklaret udbygning omfatter projekter, hvor yderligere undersøgelser skal foretages, eller som først kan blive kommercielle fx ved en højere oliepris. Afvist udbygning omfatter projekter, hvor betingelserne i form af infrastruktur, tekniske forhold, reservoirstørrelse eller olieprisniveau ikke er til stede.
Energistyrelsen udformer sine produktionsprognoser på grundlag af disse to klasser efter at have foretaget en risikovurdering af de betingede ressourcer. Dermed bliver produktionsomfanget i det forventede forløb noget mindre end efter den tidligere metode, hvor det forventede forløb omfattede igangværende og besluttet indvinding, planlagt indvinding og mulig indvinding uden risikovejning.
Energistyrelsen har bibeholdt en fjerde klasse i sit system for at kunne opfange det indvindingspotentiale, som ny teknologi kan frembringe i de særligt komplicerede danske kalkreservoirer. Efterforskningsressourcer i det nye system er identisk med det tidligere efterforskningsbidrag og modsvarer ikke helt den tilsvarende SPE-klasse.
Læs mere her om Udredning af Energistyrelsens klassifikationssystem.
Den nye opgørelse over producerede oliemængder og olieressourcer indeholder en opskrivning af indvindingen med 9 mio. m3 som følge af en ny udbygningsplan for Syd Arne, mens efterforskningsressourcerne er reduceret med 15 mio. m3 på grundlag af nye boreoplysninger.