6. januar 2011
Af journalist Steen Hartvig Jacobsen
Energistyrelsen har gennem udvælgelsen af sine foreløbig 77 JI- og CDM-projekter været med til at sætte en klar standard, der kan bidrage til at styrke troværdigheden omkring de reelle globale miljøgevinster og øvrige samfundsmæssige fordele ved at anvende nogle af FN’s fleksible mekanismer.
Projekter med bæredygtige helhedsløsninger
Energistyrelsen arbejder for, at projekterne udvikles og realiseres i overensstemmelse med de formelle FN-regler, samtidig med at der lægges vægt på positive sideeffekter af projekterne i form af lokale miljø- og sundhedsgevinster, bedre arbejdsvilkår, bekæmpelse af korruption og generelle bidrag til bæredygtig udvikling i respekt for lokale sædvaner og værdier.
Energistyrelsens JI/CDM-program skal frem til og med 2012 generere 18,5 mio. tons klimakreditter gennem projekter, der ikke alene sikrer reelle reduktioner af drivhusgasudledninger, men også bidrager til det lokale områdes generelle samfundsmæssige udvikling. For at løse denne opgave har Energistyrelsen styrket sit systematiske samarbejde med lokale eksperter, der både kan håndtere klimateknologiske udfordringer og bistå Energistyrelsen med indsigt i værtslandets traditioner, den lokale sagsbehandling, arbejdsmarkedsforhold m.v.
Den indledende screening af projekternes klimatekniske og samfundsmæssige potentiale og indbyggede risici sigter efter så tidligt som muligt at identificere de projekter, der har de bedste muligheder for at skabe dokumenterede klimakreditter inden udgangen af 2012.
Det er Energistyrelsens erfaring, at mange af de hidtidige 77 projekter ikke alene giver reelle reduktioner i udledninger af drivhusgasser, men også medvirker til at reducere luftforurening, skabe nye og mere stabile arbejdspladser med forbedrede arbejdsforhold, sikre bedre vandkvalitet og højne den lokale sundhedstilstand. Hovedparten af projekterne sørger også for en mere stabil, miljøvenlig og omkostningseffektiv energiforsyning, der kan bidrage til den lokale erhvervsudvikling.
De asiatiske CDM-projekter omfatter især udnyttelse af biomasseaffald fra palmeolieproduktion i Thailand, Malaysia og Indonesien, men der er også eksempler på biogasproduktion baseret på svinegylle og affald fra stivelsesproduktion samt udnyttelse af metan fra lossepladser. Kina er vært for flere vindenergiprojekter, og der gennemføres projekter for energieffektivisering af et kinesisk stålværk og teglværker i Bangladesh.
I JI-projekterne i Østeuropa (Rusland, Polen, Rumænien, Bulgarien, Ukraine og Tjekkiet) er der større vægt på effektivisering af energiforsyning og mere energieffektiv industriproduktion, fordi der i disse lande er et særligt stort potentiale for omkostningseffektive CO2-reduktioner inden for industri og energiforsyning. I både Rumænien og Polen omlægges lokal energiforsyning fra dyre fossile brændsler til indenlandske biomasseressourcer, ligesom der gennemføres projekter for udnyttelse af lossepladsgas. Der indgår også et polsk vindenergiprojekt og et projekt i Rumænien for udnyttelse af geotermisk energi i Energistyrelsens projektportefølje.
CO2-neutral fjernvarme i fem landsbyer
Det er karakteristisk for mange af Energistyrelsens projekter, at de har opnået en fyrtårns-effekt, der inspirerer andre aktører til at udnytte de danske kompetencer inden for miljøvenlig energiproduktion.
Det gælder fx Energistyrelsens projekt Sawdust2000 i det nordøstlige Rumænien, der blev et af de første danske JI-projekter. Fem landsbyer i denne del af landet havde store driftsudgifter og var plaget af lokal forurening fra ineffektive oliefyrede fjernvarmesystemer. Med Energistyrelsens bistand er der udviklet et CO2-neutralt fjernvarmesystem, hvor energikilden er træflis og savsmuld fra de lokale savværker, der tidligere deponerede deres affald illegalt i skovene, hvad der førte til betydelige metanudslip.
Energistyrelsen lagde vægt på at sikre et stærkt lokalt ejerskab til projektet, der har fået massiv opbakning fra myndighederne. Projektet har medført fordele for både landsbyer, fjernvarmebrugerne og den lokale industri. Driftsomkostningerne i fjernvarmesystemet er reduceret, forsyningssikkerheden væsentligt øget, der er skabt ny økonomisk aktivitet i landsbyerne, luftforureningen er reduceret, og de lokale virksomheder er sluppet af med et affaldsproblem. Den fornyede lokale optimisme har bidraget til at standse befolkningsflugten fra de fem landsbyer.
Projektet vil frem til 2012 reducere udledningen af drivhusgasser med i alt 456.000 tons og bidrager dermed også til at nedbringe den danske stats omkostninger ved at reducere den globale drivhusgasudledning.
Bedre levevilkår med lokal vandkraft
I Uganda vil Energistyrelsen sammen med sine partnere skabe en CO2-neutral, stabil og billigere elforsyning i et område, der grænser op til Folkerepublikken Congo. De nationale energimyndigheder ønskede at sikre området en lokal elforsyning for at modvirke driftsudfald og store ledningstab fra et større vandkraftværk 300 km borte. I samarbejde med en lokal projektudvikler og den afrikanske udviklingsbank (AFDB) bygger lokale arbejdere og entreprenører et vandkraftværk, der udnytter energiressourcerne i Wambabya-floden. Et mindre vandkraftværk med tre turbiner får en samlet effekt på 9 MW, rigeligt til både at forsyne husholdninger, offentlige bygninger og de lokale virksomheder.
Den hidtidige ustabile elforsyning fra det store Jinja vandkraftværk tvinger de lokale samfund til også at benytte dyre og miljøbelastende fossile brændsler til erstatning for den ustabile elproduktion. Forventningen om den mere stabile elforsyning fra det nye vandkraftværk har skabt optimisme hos både fiskeindustri ved den nærliggende Victoriasø, bomuldsspinderier og mejerier, der er af stor betydning for områdets økonomiske udvikling. Projektet betyder også, at kvinder og børn skal bruge mindre tid på at at skulle samle brænde. Driftsøkonomien i projektet er sikret gennem de i alt 31.000 tons CO2-kreditter, som Energistyrelsen hjemtager frem til og med 2012.
CO2-udledninger fra COP15 kompenseres i Bangladesh
Et eksempel på et andet CDM-projekt, der bygger på en bæredygtig helhedsløsning, er Brick Kiln i Bangladeshs hovedstad Dhaka, som Klima- og Energiministeriets udvalgte som det projekt, hvis reduktioner kompenserer for klimatopmødet i København (COP15). I projektet introduceres en kinesisk udviklet teknologi til at omlægge processerne på de mange lokale teglværker, så kulforbruget her kan halveres.
Projektet vil reducere CO2-udledningen med ca. 100.000 tons om året og sikre en markant nedsættelse af den lokale luftforurening. Herudover betyder omlægningen, at teglværkerne kan producere året rundt i stedet for alene at basere sig på sæsonarbejde, og det giver arbejderne større tryghed i ansættelsen og højere indtægter. Det indgår endeligt i projektet, at der introduceres en lokalt tilpasset bedriftsundhedstjeneste.
Garanti for bæredygtighed i klimaprojekterne
Energistyrelsens krav til bæredygtighed i de enkelte klimaprojekter indebærer også et tæt samarbejde med velrenommerede internationale organisationer, der arbejder med at sikre miljøhensyn i produktionen. Energistyrelsen deltager således i fire CDM-projekter hos den danskejede palmeolie-virksomhed United Plantations i Malaysia. I projekterne udnyttes biomasseaffald fra palmeolieproduktionen i biogasanlæg, der forsyner produktionen med bæredygtig energi. Projekterne bidrager også til at begrænse lugtgener og metanudslip fra spildevandet og har mere generelt bidraget til at forbedre arbejdsmiljøet. Plantagedriften indgår ikke direkte i Energistyrelsens CDM-projekter med United Plantations, men Energistyrelsen har lagt afgørende vægt på at plantagen som den første i verden, i 2008 blev certificeret bæredygtig af Roundtable on Sustainable Palm Oil (RSPO)(link til RSPO hjemmeside). RSPO er et globalt samarbejde startet bl.a. af WWF, der forpligter plantageejerne til målrettet at arbejde med 125 indsatsområder for bæredygtig produktion.
I Energistyrelsens portefølje af 77 egne klimaprojekter indgår ikke kinesiske industrigasprojekter med kreditter fra afbrænding af den stærke drivhusgas HFC-23, der ellers udgør omtrent halvdelen af CDM-kreditterne på det internationale marked. Den danske stat er dog indirekte engageret i to HFC-23 projekter under Verdensbankens Danish Carbon Fund, som blev indgået i 2006. Den danske stat engagerer sig ikke yderligere i industrigasprojekter, og regeringen støtter EU’s og FN’s bestræbelser på at forebygge misbrug og sikre større gennemsigtighed i denne type projekter.
Alle Energistyrelsens projekter er beskrevet i en bog om de seneste 7 års erfaringer med JI og CDM projekter
”The Danish JI and CDM programme – Seven years experience with climate projects around the world”.