National JI styrker klimainnovation

5. januar 2011
FNs fleksible mekanismer giver mulighed for at finansiere drivhusgasreduktioner på markedsvilkår og dermed omkostningseffektivt. Traditionelt bruges JI/CDM mekanismerne til at realisere reduktioner i lande hvor klimaprojekter ikke kan sikre tilstrækkelig offentlig eller privat finansiering til at blive gennemført. Men Joint Implementation mekanismen kan også bruges til at sikre finansiering af klimaprojekter nationalt i Danmark. I foråret 2010 igangsatte Energistyrelsen et National JI program i Danmark, hvor de mange erfaringer fra syv års udviklingsarbejde med internationale klimaprojekter bruges nationalt. Sigtet er at gennemføre et til to pilotprojekter sammen med private eller kommunale partnere inden udgangen af 2012.

Et konkret klimavirkemiddel
National JI skal styrke indsatsen indenfor grøn innovation og samtidig mindske den danske drivhusgas udledning. Grøn innovation er en strategisk prioritet for Danmark, som støttes bl.a. af Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram, EUDP, der også huses af Energistyrelsen (link). I samklang med Grøn Vækst, En grøn transportpolitik, Bygningsstrategien og Forårsplan 2.0 fra 2009 er National JI et virkemiddel der skal sænke barriere for grønne initiativer ude på virksomhederne, i kommunerne og på landbrugene rundt om i landet. Motivationen bag National JI er at gøre det finansielt muligt for eksempelvis iværksættere at gennemføre projekter der ellers ikke ville være mulige og dermed fremme klimainnovation. Helt konkret skal National JI:

• skabe et overblik over potentialet og interessen for JI-projekter i Danmark,
• afklare hvilken organisatorisk ramme for en JI-ordning, der vil være mest hensigtsmæssig,
• udvikle nationale godkendelseskriterier for en eller flere projekttyper,
• udarbejde, i samarbejde med en eller flere projektudviklere, en projektbeskrivelse efter FN format,
• indgå en emission-reduktionskontrakt med en eller to projektudviklere om levering af CO2-reduktioner svarende til op mod 65.000 ton inden for en ramme på 8 mio. kr.

Med National JI kan der udstedes CO2-kreditter svarende til den reduktion projektet medfører og disse kan sælges til markedspris til købere, eksempelvis virksomheder, som har behov for reduktionen. Dermed kan ophavsmanden til reduktionerne få direkte indtægt af sin reduktion af drivhusgasudledningen i Danmark. National JI kan eksempelvis bruges til el-bil projekter, forgasning af gylle og isolering af udlejningsejendomme og meget andet.

Reduktioner udenfor den kvotebelagte sektor
Danmark har reduktionsforpligtelser for 13,0 mio. tons CO2e om året for perioden 2008-2012, hvoraf de kvoteregulerede virksomheder leverer 5,2 mio. tons gennem egne tiltag eller køb af kvoter. Den kvotebelagte sektor i Danmark består af ca. 380 energiproducerende og energiintensive virksomheder, der står til regnskab overfor EU's kvotesystem. Staten er overfor EU ansvarlig for reduktionen af de resterende 7,8 mio. tons, som findes udenfor den kvotebelagte sektor, primært indenfor transport, landbrug, bygninger, affald og industri. Disse sektorer skal ikke selv overfor EU dokumentere en fastsat mængde reduktioner inden 2012, men der tages alligevel mange initiativer og gennemføres mange drivhusgasreducerende projekter, bl.a. for at mindske Danmarks afhængighed af fossile brændsler.

De initiativer der gennemføres, tilbagebetaler sig som oftest gennem effektiviseringer, mindsket brændselsforbrug, bedre arbejdsgange, mindre håndværkerregninger eller lignende, men i flere tilfælde betaler reduktion af drivhusgasudledning sig ikke, og i disse tilfælde kan salg af reduktionerne, i form af kreditter, sikre projektets levedygtighed. I de situationer siges projektet at være additionelt, hvilket er et af de afgørende krav til et JI projekt, nationalt såvel som internationalt.

Udover at være additionelle er det vigtigt, at projekterne ikke udføres på anlæg, der er inkluderet i eller koblet op på anlæg der ligger under den kvotebelagte sektor. I så fald ville reduktioner finansieret gennem udstedelse og salg af kreditter også tælle med i den kvotebelagte sektors reduktionsindsats, og dermed ville det samme sparede tons CO2 tælle dobbelt.



National JI igangsættes i 2011
I første omgang støtter staten to pilotprojekter, ved at garantere køb af kreditter inden 2012, men det er tanken, at disse projekter er replicérbare, så der allerede inden 2012 kan igangsættes flere projekter landet over på baggrund af de erfaringer, pilotprojekterne medfører. Det er derfor vigtigt for Energistyrelsen, at pilotprojekterne er bæredygtige dvs. levedygtige ud over kreditperioden, har en stærk miljøprofil, og at sammenhængen mellem JI-mekanismen og projektets gennemførsel er tydelig, så der kan uddrages erfaringer. Pilotprojekterne ventes udpeget i starten af 2011, hvorefter der skal udvikles projektplaner og dokumentation, som skal godkendes. Installationen af projekterne skal gerne være gennemført efter sommeren 2011.

Godkendelse af projekter
Når FN vurderer at de rette myndigheder er på plads i et land og disse har kapacitet til at godkende klimaprojekter, har landet lov til selv at sætte retningslinjerne for egne klimaprojekter, som et såkaldt Track 1 land. Danmark er et Track 1 land, og derfor kan staten fastsætte retningslinjerne for godkendelse af National JI projekter og udstedelse af kreditter for reduktionerne. COWI vandt sammen med det hollandske firma ClimateFocus udbuddet om at udrede retningslinjer og godkendelseskriterier for JI-projekter på vegne af staten, efter krav og prioriteringer fastsat af Energistyrelsen (link til relevante papirer). Energistyrelsen har tilstræbt at retningslinjerne skal være enkle og klare, så projekterne ikke bliver en administrativ byrde for den enkelte projektejer.

Alle National JI projekter skal, ligesom internationale JI projekter, have et Projekt Ide Dokument (En PIN) der kan danne grundlag for en indledende vurdering af projektet. Herefter skal der udvikles en Projekt Design Dokument (En PDD), som tilbundsgående beskriver projektet, herunder additionalitet, miljøforhold og hvordan reduktionerne genereres, måles og dokumenteres. Reduktionerne skal berigtiges af en ekstern uafhængig konsulent. Til sidst kan Energistyrelsens godkendende funktion (DOE’en) udstede kreditter, som så oprettes i det danske kvoteregister.

Samarbejde mellem myndigheder og lande
National JI tager sit udgangspunkt i Energistyrelsens arbejde med - og erfaring fra - udvikling af internationale JI/CDM projekter. I udviklingsprocessen har flere ministerier og institutioner bidraget med erfaringer og viden: Finans-, Miljø-, Trafik-, Fødevareministeriet, Skat, Erhvervs- og Byggestyrelsen samt Danmarks Miljøundersøgelser. 4. november 2010 kunne interesserede desuden komme til informationsmøde i Energistyrelsen, hvor tidsplan, krav og formål blev præsenteret og hvor der kunne stilles spørgsmål (dagsorden kan downloades). Omkring 100 rådgivere, projektværter og myndighedsrepræsentanter mødte op til mødet. I pilotfasen vil relevante brancher og virksomheder blive inddraget i arbejdet med at sikre mekanismen fuld gangbarhed og brugbarhed.

Udviklingsarbejdet er inspireret af National JI projekter i andre europæiske lande, og New Zealand og Californien. I Frankrig og Tyskland er de langt fremme med national JI og i Irland og Holland er de i gang med indledende undersøgelser. Energistyrelsen indgår aktivt i et løbende samarbejde med disse lande og udveksling af erfaringer og ideer.