Efter en periode med meget gunstige økonomiske og energiforsyningsmæssige vilkår står Danmark over for nye udfordringer.
1. marts 2010
Af journalist Steen Hartvig Jacobsen
Produktionen fra de danske olie- og naturgasfelter i Nordsøen ventes at blive lavere i de kommende år. Situationen understreger, at Danmark efter en periode med meget gunstige økonomiske og energiforsyningsmæssige vilkår står over for nye udfordringer, der kræver en proaktiv indsats for en effektiv og klimavenlig energiforsyning.
Nye initiativer håndterer flere udfordringer
Energiforsyningen til Danmark udgøres af olie, kul, naturgas og vedvarende energikilder i form af primært biomasse, inkl. affald, og vindenergi. Danmark har siden 1997 været nettoeksportør af energi med en eksport af olie og naturgas, der har været større end kulimporten. Energistyrelsens nyeste prognose vidner om, at Danmark allerede om få år vil blive nettoimportør af fossile brændsler (olie, kul og naturgas), og regeringens redegørelse for den danske forsyningssikkerhed fremhæver, at de nye udfordringer skal håndteres på en gennemtænkt måde. Klima- og energiminister Lykke Friis forelagde redegørelsen for regeringens Vækstforum den 25. – 26. februar, og hun er parat til at møde de nye udfordringer:
- Det er ikke kun den danske energiforsyning, der udfordres i de kommende år. Den forventede globale befolkningsvækst vil i de kommende årtier lægge et ekstra pres på de begrænsede fossile brændsler, og vi skal derfor være indstillet på, at både olie og naturgas bliver dyrere. Foruden risikoen for økonomisk ustabilitet står vi over for en ny geo- og sikkerhedspolitisk bipolaritet. Ikke en ny kold krig, men mellem energieksporterende og energiimporterende lande. Vi må derfor regne med, at det bliver sværere at opretholde de velfungerende internationale markeder, der har været en væsentlig årsag til, at vi gennem mange år har kunnet glæde os over en høj forsyningssikkerhed med både olie, kul og naturgas.
- Heldigvis er det sådan, at de initiativer, som regeringen tager for at imødegå klimaudfordringerne og skabe grundlag for fornyet grøn vækst, samtidig bidrager til en bedre forsyningssikkerhed. Jo lavere energiforbrug, og jo mere vedvarende energi, jo stærkere står vi rustet over for fremtidens udbydere af olie og gas. Sideløbende arbejder vi for at styrke energi-infrastrukturen, og vi er aktive i EU-sammenhæng for at gøre energimarkederne mere effektive og gennemsigtige, siger klima- og energiminister Lykke Friis.
Velfungerende markeder afgørende
I regeringens redegørelse for energiforsyningssikkerhed understreges det, at ”en stor indenlandsk produktion af primær energi ikke sikrer en høj forsyningssikkerhed, fordi energien handles på internationale markeder og flyder hen, hvor der samlet set kan opnås den bedste pris”. Det illustreres af, at selv om Danmark har været nettoeksportør af energi i mere end ti år, har vi i samme periode importeret næsten 80 procent af vores olieforbrug.
I denne sammenhæng spiller velfungerende infrastruktur og internationale markeder en større rolle for forsyningssikkerheden på kort og mellemlangt sigt end den indenlandske produktionsandel, ligesom det er vigtigt, at brændslerne kan købes fra flere forskellige lande. Udlandsforbindelserne spiller en central rolle, og her har Energistyrelsen og Energinet.dk taget en række initiativer for at forstærke transmissionsnettene. Den elektriske Storbælt-forbindelse, der i 2010 vil binde Danmark sammen elmæssigt, og Skagerak 4-kablet til Norge er eksempler på, at det danske elsystem optimeres. Regeringens beslutning om at udbygge gasinfrastrukturen mod Tyskland med en kompressorstation og en evt. efterfølgende dublering af gasledningen over den dansk-tyske grænse er et tredje.
Flere aktuelle initiativer
På længere sigt bidrager det dog til en større forsyningssikkerhed, hvis Danmark og de øvrige EU-lande bliver endnu bedre til at udnytte egne energikilder, både hvad angår produktion og forbrug. Regeringen har med en række aktuelle initiativer søgt bedst muligt at sikre den danske forsyningssikkerhed på langt sigt.
Med den kommende Klimastrategi 2013-2020 kommer der fokus på energiforbruget til bygningsopvarmning, transport og i landbruget. VE-handlingsplanen, der indsendes til Europa-Kommissionen ved udgangen af juni i år, vil vise, hvordan Danmark i 2020 når op på mindst 30 procent vedvarende energi, strategien for reduktion af energiforbrug i bygninger anviser veje til bedre energieffektivitet og lavere energiforbrug, Klimakommissionen vil i slutningen af september komme med et bud på, hvordan Danmark på længere sigt helt kan frigøre sig fra olie, kul og naturgas. På baggrund heraf vil regeringen i efteråret 2010 følge op med en samlet politik for den fremtidige energiforsyning. Her vil hensynet til forsyningssikkerheden være et centralt emne.
Den politiske aftale om bedre integration af vind, beslutningen om at bygge Anholt havvindmøllepark med 400 MW effekt, og den brede politiske opbakning til kabelhandlingsplanen er andre initiativer, der får positiv betydning for forsyningssikkerheden.