Energitjenester til danske forbrugere
Den største aktuelle udfordring for forsyningssikkerheden er ønsket om at kunne indpasse stadig større mængder varierende elproduktion fra vindmøller.
1. marts 2010
Af journalist Steen Hartvig Jacobsen
Det er en vigtig opgave for et moderne, velfungerende samfund at skabe størst mulig sikkerhed for, at borgerne har rådighed over energitjenester på de tidspunkter og i det omfang, de har behov for dem. I Energistyrelsens redegørelse for den danske energiforsyningssikkerhed defineres dansk forsyningssikkerhed som ”sandsynligheden for, at der er energitjenester til rådighed til konkurrencedygtige priser, når de efterspørges af forbrugerne – uden at Danmark bringes i et uhensigtsmæssigt afhængighedsforhold til andre lande”.
Det betyder, at en strategi til sikring af forsyningssikkerheden skal sørge for, at de nødvendige energitjenester tilvejebringes på vilkår, der bidrager til økonomisk stabilitet, og som tager hensyn til forbrugernes økonomi. Strategien skal også sikre, at indsatsen for at opretholde forsyningssikkerheden er robust over for internationale politiske udfordringer og spiller godt sammen med udviklingen af energimarkederne samt klima-, energi- og miljøpolitiske hensyn.
De danske elmarkedspriser fastsættes på den nordiske elbørs Nord Pool, der anses for at være et af verdens bedst fungerende elmarkeder, der løbende sikrer forbrugerne adgang til konkurrencedygtige elpriser. Olieprodukter handles på internationale markeder, mens naturgas leveres på langtidskontrakter indgået mellem producent og gashandelsselskab. De internationale priser på både naturgas og kul er i et vist omfang bundet op på udsving i de internationale oliepriser.
Vedvarende energi en udfordring for elsystemet
En høj forsyningssikkerhed med energi betyder, at der løbende er balance mellem forbrugernes efterspørgsel efter energitjenester og det udbud af el, gas, varme og olieprodukter, der er nødvendige for at levere de efterspurgte energitjenester. Det forudsætter, at der via velfungerende markeder og lagerkapacitet er de nødvendige mængder brændsler til rådighed, og at infrastrukturen for el, naturgas og fjernvarme er intakt og fleksibel.
Den største aktuelle udfordring for energiforsyningssikkerheden gælder ønsket om at kunne indpasse stadig større mængder varierende elproduktion fra vedvarende energianlæg, især vindmøller. Elsystemet kræver, at der konstant er en meget præcis balance mellem forbrug og produktion, og med en meget svingende elproduktion fra vindmøller, der som gennemsnit leverer ca. 20 procent af det danske elforbrug, kræver det, at den systemansvarlige virksomhed Energinet.dk løbende har rådighed over et bredt udvalg af systemydelser til afbalancering. I et andet aktuelt tema på www.ens.dk er den aktuelle og fremtidige udvikling af energisystemerne beskrevet nærmere.
Høj teknisk sikkerhed i det danske elsystem
De danske energisystemer er generelt kendetegnet ved en høj forsyningssikkerhed i transmissions- og distributionsnet inden for både el, naturgas og fjernvarme. Elforsyningen er i gennemsnit afbrudt mindre end en halv time om året, svarende til en teknisk forsyningssikkerhed på mere end 99,99 procent. Når der opstår tekniske forsyningssvigt, skyldes det som regel, at kabler eller rørføringer beskadiges ved gravearbejde og lign., eller at luftledninger rammes af træer, der vælter i stormvejr.
Den kabelhandlingsplan, som Energinet.dk sammen med de regionale transmissionsselskaber har udarbejdet i 2009 for klima- og energiministeren, vil sammen med netselskabernes igangværende kabellægning af distributionsnettene føre til, at alle luftledninger med et spændingsniveau under 400 kV vil blive lagt i kabler inden for nogle årtier. Dermed sikres elsystemet bedre mod direkte og indirekte stormskader.
Det er Energistyrelsens vurdering, at forsyningssikkerheden for naturgas og fjernvarme svarer til elsystemets. For naturgas sikrer to store gaslagre i Lille Torup og Stenlille, at der på land er gas både til at håndtere sæsonmæssige udsving og til at afhjælpe korterevarende afbrud i forsyningen via rørledninger fra Nordsøen. Efter idriftsættelsen af Harald gasfeltet har Danmark haft to gastransmissionsledninger fra felterne i Nordsøen til gavn for forsyningssikkerheden. Klima- og energiminister Lykke Friis har netop godkendt, at gastransmissionsforbindelsen over den dansk-tyske grænse i Jylland forstærkes med en ny kompressorstation, således at Danmark fra efteråret 2013 vil kunne importere gas. Desuden har ministeren lagt op til, at ledningen kan blive dubleret, hvis en nærmere analyse viser, at det kan svare sig.
Med de aktuelle danske forpligtelser til at udbygge vedvarende energi, så disse energikilder kan dække 30 procent af bruttoenergiforbruget, ventes den danske efterspørgsel efter biomasse øget betydeligt frem mod 2020. Da også de øvrige EU-lande er forpligtet til at øge deres udbygning med vedvarende energi, må der regnes med øget efterspørgsel efter især træpiller og træflis. Det kan få prismæssige konsekvenser, og der kan også opstå problemer med at dække en efterspørgsel regionalt. En sådan udvikling må en national strategi for energiforsyningssikkerhed også tage højde for.