God kapacitet i det nordiske elsystem

23. februar 2010
Af journalist Steen Hartvig Jacobsen

Prognoser fra de systemansvarlige selskaber i de nordiske lande vidner om, at det nordiske elsystem udvikler sig robust med forstærkede transmissionsforbindelser over landegrænserne og en tilstrækkelig termisk produktionskapacitet til at klare elbehovet selv på en kold vinterdag uden vindenergi af betydning. Den såkaldte effektbalance, dvs. forholdet mellem elforbruget på den koldeste dag i en 10 års periode og produktionskapaciteten, vil være positiv i vinteren 2012/13, og i den europæiske samarbejdsorganisation ENTSO-E er der også tiltro til den langsigtede effektbalance for både Østersø- og Nordsø-regionen i den nyeste prognose for 2010-2025.

Flaskehalse overvindes
I sin prognose fremhæver ENTSO-E det nordiske elsystem for dets evne til at skabe synergi mellem vindenergi i Danmark og vandkraft i Norge i kraft af stærke transmissionsforbindelser mellem de to lande. De norske vandkraftværker kan med kort varsel skrue op og ned for deres turbiner i omvendt takt med elproduktionen fra de danske vindmøller og dermed reelt fungere som et lager for elproduktion fra vindmøllerl. Nord Pools elspotmarked sørger for, at denne udveksling løbende sker på den mest omkostningseffektive måde.

For at styrke effektiviteten på det nordiske elmarked yderligere og gøre det muligt at indpasse stadig større mængder vindenergi har de nordiske systemansvarlige selskaber besluttet en fælles indsats for at overvinde eksisterende flaskehalse i systemet. I en fælles indstilling fra det daværende Nordel (der efterfølgende er blevet en del af ENTSO-E) anbefalede de systemansvarlige selskaber i 2004, at der blev investeret i fem prioriterede snit. Heraf er de fire nu vedtaget og under anlæg, mens det femte – Skagerak 4 mellem Norge og Danmark – for tiden er under behandling af myndighederne i de to lande.

Den mest kritiske flaskehals har været Snit 4, der skal forbinde vandkraft-kapaciteten i det nordlige Sverige med elforbrugere i Sydsverige og på Sjælland. Snit 4 etableres som et jævnstrømskabel med ny teknik, der får en kapacitet på 1.000 MW. Den kombineres med NEA-Järpströmmen forbindelsen mellem Norge og Sverige og vil bidrage til at udjævne prisspidser i Sydsverige og Sjælland. Den svensk-finske Fennoskan forbindelse vil øge nytteværdien af det femte finske kernekraftværk i hele det nordiske elsystem.

Danske transmissionsforbindelser
I Danmark bliver den elektriske Storebælt-forbindelse taget i drift i løbet af 2010. Forbindelsen har en kapacitet på 600 MW og vil forbinde de to danske elsystemer, der hidtil har været adskilt. Det bliver dermed muligt at udnytte overskydende elproduktion fra vindmøller i det vestlige Danmark i hele landet, og behovet for ny termisk reservekapacitet til afløsning af forældede værker på Sjælland mindskes. Skagerak 4 behandles af Energistyrelsen, der vil godkende den 600 MW kabelforbindelse, hvis det vurderes, at den får positiv betydning for forsyningssikkerhed, balancering af elsystemet og et velfungerende elmarked. Værdien af Skagerak 4 øges i takt med, at transportkapaciteten på den dansk-tyske grænse sættes i vejret. Energinet.dk og E.ON Netz drøfter en gradvis forøgelse af kapaciteten frem mod 2017 til 2.500 MW fra de nuværende 950 MW i nordgående retning og 1.500 MW i sydgående.

De systemansvarlige selskaber arbejder desuden med planer for yderligere to udlandsforbindelser, der delvis kan finansieres med midler fra EU’s infrastrukturpulje. Det drejer sig om Cobra Cable til Holland, der kan bidrage til at overvinde en intern tysk flaskehals ved Elben og dermed forbedre elmarkedet i Nordeuropa, og en dansk-tysk forbindelse via en mulig havvindmøllepark på Kriegers Flak i Østersøen.

Vedvarende energi skal dække øget elbehov
Disse nye og planlagte transmissionsforbindelser skal gøre det muligt at dække et forventet stigende elforbrug i Nordeuropa, samtidig med at landene i regionen lever op til EU-forpligtelserne om at reducere CO2-emissionerne og udbygge med vedvarende energi. Danmark har ambitioner om at øge andelen af vindenergi i elforsyningen til 50 procent i 2025, og i Sverige er der indgået en politisk aftale om, at vindenergi skal bidrage med 30 TWh i 2020, heraf 10 TWh på havet.

Sammenligning mellem de nordiske lande viser, at der er klare omkostningsforskelle forbundet med at realisere landenes potentialer for vedvarende energi. En VE-arbejdsgruppe har for Nordisk Ministerråds embedsmandskomité for energi beregnet, at der kan opnås milliard-besparelser, hvis de nordiske landes udbygning med vedvarende energi gennemføres med et fælles støttesystem baseret på markedsinstrumenter.

Selv om EU-landene har opsat et ikke-bindende mål om at øge energieffektiviteten med mindst 20 procent i perioden 2005-2020, ventes elbehovet at vokse, bl.a. fordi der i flere af de nordiske lande er planer om at lade varmepumper og elbiler erstatte forbrug af olie og gas til opvarmning og transport. På den måde opnås både større forsyningssikkerhed og mindre CO2-emission.