Køleskabe og frysere
Ecodesignkrav
Der er ecodesign for husholdningskøleskabe og -frysere med almindelig elnettilslutning, som også kan drives af batterier.
Kravene går især på køleskabe og frysere til husholdningsbrug, men omfatter også apparater til andet end husholdninger. Apparater til køling af andet end fødevarer, f.eks. vin, og absorptionskøleskabe er også omfattet reglerne.
Reglerne betyder, at produkter, der ikke opfylder kravene til energieffektivitet mv., ikke må markedsføres inden for EU. Læs mere om producenter og importører.
Kravene indføres i fem trin fra den 1. juli 2010 til den 1. juli 2015. Der er krav til energieffektivitet for hhv. kompressionskølefryseapparater og absorptionskøleskabe, funktionskrav til kombinerede køle/fryse apparater om indfrysningsknapper, vinterindstilling og automatisk standby for små apparater og informationskrav i produkternes brugervejledninger.
Læs mere om krav og begreber i vejledning om krav til køleskabe og frysere.
| Ecodesignkrav for køleskabe og frysere | |||
|---|---|---|---|
| Trin | Krav om effektivitet og energiforbrug | Krav til funktioner | Informationskrav |
| 1 | 1. juli 2010 | - | 1. juli 2010 |
| 2 | 1. juli 2012 | - | - |
| 3 | - | 1. juli 2013 | - |
| 4 | 1. juli 2014 | - | - |
| 5 | 1. juli 2015 | - | - |
Energimærkning
Køleskabe- og frysere skal have energimærker med A+++ til D, når de sælges. Vinkølere og absorptionskøleskabe anvender skalaen A+++ til G. Energimærket indeholder oplysninger om apparatets energieffektivitet, det årlige energiforbrug, størrelse i liter og støj. Energimærket kan påføres EU's miljømærke Blomsten, hvis apparatet er tildelt dette.
Fra den 30. marts 2012 er der også informationskrav til tekniske salgsmaterialer og oplysninger i reklamer.
De præcise krav findes i forordningen om energimærkning af kølefryseapparater.
Der bruges et andet design for vinkøleskabe og absorptionskøleskabe og -frysere.