Energimærkning af boliger

Energimærkning af boliger er lovpligtigt. Formålet er at synliggøre energiforbruget – og især de muligheder, der er for at spare energi.

Energimærkningen af bygningen indebærer, at bygningen gennemgås af en energikonsulent, der dels vurderer bygningens energitilstand og på det grundlag indplacerer den på en skala fra A2020, A2015, A2010, B, C til G, hvor A2020 udtrykker høj energieffektivitet og G lav effektivitet. Derudover indeholder energimærkningen en beskrivelse af mulighederne for at spare på energien. Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser i bygninger.

Energiforbedring gavner ikke alene din privatøkonomi. Ved at spare energi forbedrer du også klimaet, Danmarks betalingsbalance og forsyningssikkerheden. I mange tilfælde er der desuden en behagelig sidegevinst i form af bedre indeklima med mindre fodkulde og træk.

De situationer, der udløser krav om energimærkning er: salg eller udleje af lejligheder eller bygninger, nybyggeri eller regelmæssig energimærkning af store bygninger på 1000 m2 eller derover. Se mere om reglerne for forskellige boligtyper nedenfor.

Enfamiliehuse og række/kædehuse mv.

Det er lovpligtigt at fremlægge en gyldig energimærkning, når et fritliggende enfamiliehus på 60 m2 eller derover skal sælges. For række-, kæde- og dobbelthuse betragtes hver boligenhed som én bygning, hvilket indebærer, at der her kun er krav om, at den enkelte boligenhed energimærkes. Det er dermed sælgers pligt at sørge for, at køber inden aftale om salg indgås, har fået udleveret energimærkningen for den pågældende ejendom. Hvis salget sker ved ejendomsmægler, har sælger pligt til at fremlægge en energimærkning af bygningen for ejendomsmægleren forud for annoncering af bygningen til salg, fordi energimærket skal fremgå af annoncer for ejendommen. Fra 1. januar 2013 er annonceringspligten af energimærket blevet udvidet, selvom man ikke sælger eller udlejer gennem ejendomsmægler. Det betyder, at energimærket altid skal synliggøres ved annoncering i kommercielle medier til salg, udleje eller overdragelse af en bygning eller bygningsenhed. Energimærkningen skal derfor være udarbejdet ved annonceringstidspunktet, hvis den ikke allerede foreligger.

Ved rækkehuse hvor boligejerne er organiseret i en formel ejerforening eller andels/anpartsforening, er det ejeren af den enkelte boligenhed's pligt at lade udarbejde en energimærkning for ejerlejligheden/andelsboligen. 

En energimærkning er som udgangspunkt gyldig i ti år. Hvis der ved energimærkningen identificeres besparelser med en tilbagebetalingstid på under ti år, der tilsammen udgør mere end 5 pct. af energiforbruget, er gyldigheden dog kun syv år. Hvis huset sælges flere gange inden for henholdsvis den ti- eller syvårige periode, kan den samme energimærkning benyttes igen.

Ejerlejligheder

Det er lovpligtigt at fremlægge en energimærkning, når en ejerlejlighed skal sælges. Energimærkning udarbejdes for hele ejendommen, hvor der er tale om etageejendomme. Det er sælgers pligt at sørge for, at køber får udleveret en energimærkning, før aftale indgås. Hvis lejligheden sælges ved ejendomsmægler har sælgeren pligt til at fremlægge en energimærkning af bygningen for ejendomsmægleren forud for annoncering til salg, fordi energimærket skal fremgå af annoncer for lejligheden. Fra 1. januar 2013 er annonceringspligten af energimærket blevet udvidet, selvom man ikke sælger eller udlejer gennem ejendomsmægler. Det betyder, at energimærket altid skal synliggøres ved annoncering i kommercielle medier til salg, udleje eller overdragelse af en bygning eller bygningsenhed. Energimærkningen skal derfor være udarbejdet ved annonceringstidspunktet, hvis den ikke allerede foreligger.

Ejerforeningen er ansvarlig for at stille en gyldig energimærkning til rådighed for sælgeren. Ejer man en lejlighed, kan man således til enhver tid kræve, at ejerforeningen stiller en gyldig energimærkning for ejendommen til rådighed uden beregning. Mærkningen skal fremlægges for køber, inden en eventuel aftale om salg. 

Fra 1. januar 2013 er der indført frister for, hvornår en ejerforening eller andels/anpartsforening m.v. skal stille energimærkningen til rådighed for hhv. ejerlejlighedsejer, andels- eller anpartshaver efter dennes anmodning. En ejerforening, der desuagtet undlader at lade energimærkningen udarbejde, eller som ikke overholder de angivne frister, kan få et påbud fra Energistyrelsen, ligesom der vil være mulighed for at straffe foreningen med bøde.

En energimærkning er gyldig i enten ti eller syv år afhængig af besparelsespotentialet i energimærkningen og kan bruges igen, når lejligheder i bygningen sælges inden gyldighedens ophør.

Andelsboliger og lign.

Ved overdragelse af andel, anpart eller aktie i et boligfællesskab er der krav om energimærkning. Det er overdragerens pligt at sørge for, at køber får udleveret en energimærkning, før aftale indgås. Hvis overdragelsen af andel, anpart eller aktie i boligfællesskab sker ved ejendomsmægler, har overdrager pligt til at fremlægge en energimærkning af bygningen for ejendomsmægleren forud for annoncering til salg, fordi energimærket skal fremgå af annoncer for lejligheden. Fra 1. januar 2013 er annonceringspligten af energimærket blevet udvidet, selvom man ikke sælger eller udlejer gennem ejendomsmægler. Det betyder, at energimærket altid skal synliggøres ved annoncering i kommercielle medier til salg, udleje eller overdragelse af en bygning eller bygningsenhed. Energimærkningen skal derfor være udarbejdet ved annonceringstidspunktet, hvis den ikke allerede foreligger.

Det er andels/anpartsforeningen, der er ansvarlig for at stille en gyldig energimærkning til rådighed for overdrageren, når en bolig skal overdrages. Som ved ejerlejligheder er det foreningen, der skal betale. Dette gælder dog kun andels/anpartsforeninger, hvor andelen/anparten er en lejlighed i en fleretages bygning. For enfamilie- og rækkehuse gælder der andre regler - se under afsnittet "Enfamiliehuse og række/kædehuse mv." ovenfor.

Ved energimærkning af andele/anparter som er lejligheder i en fleretages bygning, skal hele ejendommen energimærkes. 

Udlejning

Ved udleje af en ejendom, for eksempel et enfamilieshus, en bolig- eller erhvervsenhed eller andre erhvervslokaler i en ejendom er der krav om energimærkning af ejendommen eller den pågældende enhed. Det er ved udlejning udlejers/ejers pligt at sørge for, at lejer får udleveret energimærkningen, inden lejeaftalen indgås. Det er udlejer/ejer, der skal betale for energimærkningen, når en bolig skal udlejes. Udlejeren kan efterfølgende pålægge lejerne udgifterne til energimærkningen over varmeregningen.

Tidsbegrænset udlejning af højst fire ugers varighed pr. udlejning er undtaget fra kravet om energimærkning uanset størrelsen af boligen.

Nye bygninger

Det er lovpligtigt, at nye bygninger på 60 m2 eller derover energimærkes, og at energimærkningen indsendes til kommunen inden ibrugtagning eller færdigmelding. Det påhviler den bygherre, der opfører byggeriet, at få foretaget denne første energimærkning af ejendommen og stille den til rådighed for de kommende ejere. Formålet med energimærkning af nye bygninger er at kontrollere, at bygningen overholder energikravene i byggetilladelsen.

Sommerhuse

Som andre nye bygninger skal nyopførte sommerhuse energimærkes. Salg og udleje af sommerhuse skal ikke længere energimærkes. Det bemærkes, at sommerhuse - også nyopførte - i perioden 26. oktober 2010 til og med 31. januar 2011 har været fritaget for energimærkning. Fra 1. februar 2011 skal nyopførte sommerhuse igen energimærkes. 

Store bygninger skal altid have gyldigt energimærke (regelmæssig energimærkning)

Flerfamiliehuse eller andre store bygninger på over 1.000 m2 eller derover skal altid have gyldigt energimærke. Det betyder, at en bygning med et energimærke på ti år, skal energimærkes igen efter ti år uanset, om der finder et salg sted eller ej. Hvis bygningen har et energimærke på syv år på grund af besparelsespotentiale, skal bygningen energimærkes igen efter syv år uanset, om der finder et salg sted eller ej. Reglerne for regelmæssig energimærkning af bygninger gælder både bygninger, der anvendes til boliger (ejer-, leje-, og andelsboliger) og bygninger, der anvendes til erhvervsformål.

Sanktioner

Fra 1. januar 2013 er der mulighed for, at Energistyrelsen kan give et påbud med henblik på at bringe forhold, der strider mod loven og regler fastsat i medfør af loven, i orden inden for en angiven frist. Hvis der for eksempel er tale om manglende overholdelse af kravet om energimærkning af en bygning, indebærer det, at bygningsejeren inden fristens udløb har indgået en aftale med en kvalificeret virksomhed om udarbejdelse af energimærkning så hurtigt som muligt og efterfølgende indsender dokumentation for udført energimærkning. Bestemmelsen vil blive anvendt over for bygningsejere, ejer- og boligforeninger eller andre parter, der undlader at efterkomme lovgivningens krav.

Hvor det tidligere kun har været muligt at straffe en udlejer for manglende udlevering af energimærkning til lejer eller at straffe en ejer af en stor bygning på 1000 m2 eller derover for manglende energimærkning, er der fra 1. januar 2013 også mulighed for bødestraf til bygningsejere, sælgere, overdragere, ejerforeninger, boligfællesskaber m.v., der undlader at efterkomme forpligtigelser til at udarbejde og udlevere energimærkninger i forbindelse med salg og overdragelse.

Der er også bødestraf for bygningsejeres og andre relevante parters overtrædelse af kravet om synliggørelse af energimærket ved kommerciel annoncering af salg og udleje af bygninger og boligenheder samt om opslag af energimærker. Ligesom der er bødestraf for manglende efterlevelse af et påbud.