Få værktøjerne i orden
Vi har samlet en række værktøjer, der kan hjælpe dig med at spare energi – hvad enten du vil gøre det selv eller ønsker hjælp fra en håndværker.
Beregn, hvad du kan spare
Skal du i gang med at undersøge, hvor og hvor meget du kan spare? Så er der hjælp at hente i vores beregnere og i Boligtjek.
I beregnerne kan du hurtigt tage temperaturen på dit forbrug i sommerhuset, du kan tjekke, hvad dit gamle køleskab bruger i strøm, eller du kan se, hvor meget du kan spare ved at skifte til en A-mærket cirkulationspumpe.
Boligtjek går skridtet videre og analyserer hele din boligs energitilstand, så du har et solidt grundlag for at prioritere din indsats.
Varmepumpelisterne
På Varmepumpelisterne finder du de bedste og mest energieffektive varmepumper på markedet. For at komme på listerne skal varmepumperne desuden leve op til en række krav, der bl.a. gør, at de egner sig til det danske klima.
> Find en energieffektiv varmepumpe
Hent Tjeklisten for isolering, og se, om dit hus også trænger til efterisolering.
Gør det selv med tjeklister og guides
I vores 2 tjeklister får du hjælp til selv at tjekke, om dit varmeanlæg fungerer optimalt, og om dit hus er ordentligt isoleret.
Gør det selv-guiderne tager dig i hånden, så du kommer hele vejen rundt om både varmeanlæg og isolering. Du kan bl.a. lære at lukke og isolere din brevsprække og løsne termostatventilen på radiatoren, hvis den har sat sig fast.
Få hjælp af en håndværker
Det er ikke alle energiforbedringer, du selv kan udføre – her kan du have gavn af en håndværker. På Håndværkerlisten finder du håndværkere fra dit lokalområde, som har en særlig viden om lige præcis den energiforbedring, du gerne vil have udført.
Siden er opdateret 08.01.2013
- Find besparelser med beregnerne
- Tjek dit hus med Tjeklisterne
- Gør det selv med Gør det selv-guiderne
- Vælg pumpe fra Varmepumpelisten