Find en rådgiver
Har du brug for rådgivning om, hvor i din bolig det er en god idé at energiforbedre? Eller har du behov for gode råd til det, du allerede har bestemt dig for at få gjort? God, individuel rådgivning er guld værd. Du finder en rådgiver med særlig viden om energiforbedringer her.
Energiselskaberne
Energiselskaberne har et stort udbud af tilbud om gratis rådgivning, som varierer lidt fra selskab til selskab. På Energisparesiden.dk får du et godt overblik over selskabernes ordninger, og du finder en oversigt over de enkelte selskaber og de tilbud, de har til boligejere.
> Oversigt over energiselskaber på Energisparesiden.dk
Energikonsulenterne
Energikonsulenter er certificerede bygningskonsulenter. Det er f.eks. en energikonsulent, du skal have fat i, hvis du skal have energimærket din bolig.
Energimærkningen er en fuldstændig gennemgang af dit hus, og den fortæller dig, hvor det er en god idé at sætte ind. Men energikonsulenten kan også hjælpe dig med rådgivning om de energiforbedringer, du allerede har bestemt dig for.
> Læs mere om energimærkningen, og hvordan I finder en energikonsulent til mærkningen, på seeb.dk.
Energitjenesten
Energitjenesten giver uvildig information og rådgivning om energibesparelser og vedvarende energi. Rådgiverne hos Energitjenesten kan f.eks. hjælpe dig med spørgsmål om energirigtig renovering af din bolig.
Energitjenesten er bygget op omkring 10 lokale energitjenester fordelt i hele landet. Du kan ringe til Energitjenesten på telefon 70 333 777 eller skrive til dem.
Det er gratis at kontakte Energitjenesten. Forhør dig om priser og tilbud på rådgivning om din bolig.
Siden er opdateret 28.12.2012
- Find besparelser med beregnerne
- Tjek dit hus med Tjeklisterne
- Gør det selv med Gør det selv-guiderne
- Vælg pumpe fra Varmepumpelisten