Pressemeddelelse:

Danske virksomheder har stadig masser af potentiale for energibesparelser

Mange danske virksomheder er allerede rigtig gode til at gennemføre energibesparelser. Der er dog stadig masser at tage fat på. Det viser tre nye undersøgelser fra Energistyrelsen.
27. august 2015

Energistyrelsen har med en række nye undersøgelser malet et statusbillede for energibesparelser i danske virksomheder. Undersøgelserne peger på, at mange virksomheder allerede er godt i gang - næsten 3 ud af 4 danske virksomheder har foretaget energispareaktiviteter inden for de seneste 5 år, og mere end halvdelen af virksomhederne forventer flere aktiviteter de kommende år. Det er især større og energitunge virksomheder, der er ivrige, mens de mindre virksomheder er mere tilbageholdende med at gå i gang.

- Jeg er meget tilfreds med, at så mange danske virksomheder har fokus på energibesparelser. Det er med til at gøre dansk erhverv mere konkurrencedygtigt – og samtidig betyder den teknologiske udvikling, at der også fremover vil være et potentiale her, siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt.

Undersøgelserne siger også noget om, hvad virksomhederne mener, der skal til, for at de overvejer at energieffektivisere. Mange af de mindre energitunge virksomheder peger bl.a. på, at energispareindsatsen skal tænkes ind i relation til andre emner såsom komfort, indeklima eller optimering af produktionen, hvis de selv skal i gang med at rykke på energieffektivisering.

Lilleholt: vigtigt, at hele industrien er med
Undersøgelserne påviser dermed behovet for en anderledes kommunikeret, målrettet indsats mod det segment af virksomheder, der enten ikke interesserer sig for energibesparelser eller ikke kan gennemskue markedet.

- Der er god fornuft i at fortsætte indsatsen for at hjælpe de danske virksomheder med at energieffektivisere. Og det er vigtigt, at vi får hele industrien og de mange små virksomheder med, så både de og Danmark som helhed får det fulde udbytte af energieffektiviseringernes mange fordele og gevinster, siger Lars Chr. Lilleholt.

På baggrund af analyserne vil Energistyrelsen igangsætte en flerstrenget indsats, der omfatter målrettede informationer, værktøjer, som er enkle og anvendelige for virksomhederne, samt involvering af essentielle aktører på området.

 

FAKTA
En vigtig konklusion fra Potentialerapporten er, at det største besparelsespotentiale i erhvervslivet skal findes hos den private Handel og Servicebranche, som netop består af mange mindre virksomheder. Handel og Service står således for 9 pct. af det samlede besparelsespotentiale, mens Landbrug og Fødevarer følger efter med hhv. ca. 4 pct. og 3 pct. af det samlede besparelsespotentiale. Generelt udgør energiforbruget i Handel og Service altså en større andel af erhvervslivets samlede energiforbrug, mens de traditionelt energitunge sektorer som Industri og Landbrug og Fiskeri udgør en mindre del over de seneste 7-8 år. 

De store potentialer i Handel og Service skal særligt findes inden for anvendelsesområderne rumvarme, belysning og køling/ventilation, hvorimod der eksisterer et stort besparelsespotentiale for arbejdskørsel i Landbrug. 

Figuren viser besparelsespotentialet i danske virksomheder for udvalgte energianvendelser. Der kan spares 25 pct. af energiforbruget ved en tilbagebetalingstid på under 10 år, mens 11 pct. af energien kan spares ved en tilbagebetalingstid på under 4 år.

Energistyrelsen har i en omfattende adfærdsanalyse spurgt 850 virksomheder om deres holdninger og indsatser i forhold til energibesparende aktiviteter. Her svarer af 67 pct. af mikrovirksomhederne (virksomheder med under 10 ansatte), at de har foretaget energibesparende aktiviteter inden for de seneste 5 år, mens næsten 9 ud af 10 virksomheder med 10 ansatte og derover har realiseret aktiviteter. Det er dog kun 4 pct. af virksomhederne, der har lavet en bred energispareindsats på flere områder (fx belysning, opvarmning, it og servere, ventilation, transport, køling mm). Energispareaktiviteterne begrundes primært med økonomiske årsager og i forbindelse med naturlig udskiftning, men også miljømæssige årsager og tilskudsordninger fremgår som afgørende grunde.

I forlængelse af dette fremhæver 60 pct. af virksomhederne, at de forventer at foretage energispareaktiviteter i de kommende år, men en større del af disse skal dog motiveres yderligere for at energieffektiviseringerne realiseres. 14 pct. af virksomhederne i undersøgelsen angiver, at de ikke forventer yderligere aktiviteter. Hverken image-hensyn eller pres fra kunder eller investorer er centrale årsager til virksomhedernes energispareaktiviteter, hvilket understreger, at virksomhederne ikke oplever et eksternt pres om at energieffektivisere og spare på energien – kun 1 ud af 50 virksomheder oplever dette.  

Det er primært virksomheder med mindre end 10 ansatte, der oplever, at manglende viden afholder dem fra at investere og igangsætte energieffektiviseringer. Udfordringen kan være, at selvom der er viden tilgængelig på internettet, så er den svær at finde og sortere i, og den er ikke særlig målrettet. Virksomheder med få ansatte har oftest ikke ressourcerne til at bruge tid på det.

Virksomhedernes begrundelser og valg af tiltag ved energieffektiviseringer underbygges i den tredje analyse, Erfaringsanalysen. Denne bekræfter, at det særligt er de mindste virksomheder med under 10 ansatte, der mangler viden for at kunne foretage energieffektiviseringer – det er her værd at notere sig, at disse såkaldte mikrovirksomheder udgør over 80 pct. af samtlige danske virksomheder. En anden væsentlig konklusion i erfaringsanalysen er, at energi ikke opfattes som et selvstændigt emne hos virksomhederne. Når de går i gang med energioptimering, er det oftest i relation til andre emner som komfort, indeklima, optimering af produktionen etc. Det betyder, at energioptimeringsprojekter oftest bliver gennemført pga. andre faktorer, f.eks. at man alligevel skal renovere.